Relationel traumeterapi

Om Relationel traumeterapi (RTT)

Relationel traumeterapi (RTT) er en kropsbaseret og systemisk metode, hvor samspillet mellem klient og terapeut danner rammen for heling. Traumatiske oplevelser, der tidligere føltes fastlåste eller frakoblede (dissocierede), kan her gradvist reguleres og integreres som en naturlig del af personligheden.

RTT betegnes som en psykomotorisk metode, fordi kroppen og dens reaktioner inddrages aktivt gennem konkrete øvelser, der træner både muskulær spænding og eftergivenhed. Samtidig er den systemisk, fordi vi altid indgår i relationer, og fordi traumer påvirker måden, vi er sammen med andre mennesker.

Metoden er udviklet af blandt andre psykoterapeut Merete Holm Brantbjerg, som har videreudviklet de kropsorienterede og relationelle perspektiver fra Bodynamic Analyse til en traumemetode med fokus på gensidig regulering og tryg tilknytning mellem klient og terapeut.

Teoretisk fundament

Mennesker har en medfødt evne til at hele efter svære oplevelser. Alligevel forbliver mange traumer uforløste, fordi kroppen og nervesystemet ikke får den nødvendige støtte. Dele af oplevelsen bliver ikke mødt eller integreret, og kropslige reaktioner som spænding, uro, angst eller vrede kan fortsætte længe efter den oprindelige hændelse.

RTT tager afsæt i den neurofysiologiske viden om at traumer kan føre til dysregulering i nervesystemet – en tilstand, hvor kroppen fastlåses i to hovedtyper af overlevelsesreaktioner:

• Hyperarousal (kamp/flugt): kroppen er i konstant alarmberedskab med højt stressniveau.
• Hypoarousal (frys/kollaps): kroppen lukker ned og mister energi og handlekraft.

Når man således sidder fast i disse tilstande, reagerer man automatisk uden reel valgfrihed. Terapien støtter klienten i gradvist at genvinde fleksibilitet, så nervesystemet kan veksle mellem mobilisering (klarhed og handlekraft) og afspænding (ro og nærvær).

Denne fleksibilitet danner grundlag for, at klienten kan berolige sig selv, reagere mere hensigtsmæssigt og bruge både rationelle og følelsesmæssige ressourcer. I RTT forstås denne regulering ikke kun som en individuel proces, men som noget, der sker i samspil med andre mennesker. Den teoretiske forståelse bygger derfor på både kropspsykologiske og relationelle perspektiver, hvor kroppen og kontakten gensidigt påvirker hinanden.

Kendetegn og særlige perspektiver

Relation og gensidig regulering

En central pointe i RTT er, at relationen ikke blot danner rammen – den er selve metoden. Traumer forstås som noget, der opstår og heler i relationer. Derfor rettes opmærksomheden mod de mønstre, der viser sig både i klientens livshistorie og i samspillet med terapeuten.

Her kan grundlæggende tilknytningsstrategier – måder at søge nærhed, afstand eller beskyttelse på – udfordres og gradvist erstattes af nye måder at være i kontakt på. I den gensidige regulering mellem klient og terapeut opstår den tryghed, som gør det muligt at mærke og rumme både egne og andres reaktioner uden at blive overvældet.

Posttraumatisk vækst

RTT rummer perspektivet på posttraumatisk vækst – hvordan mennesker kan udvikle nye ressourcer gennem arbejdet med traumer. Når traumatiske erfaringer bliver bearbejdet og integreret, kan de bane vej for øget robusthed og en større kapacitet til at håndtere følelsesmæssige belastninger.

Metoden er beskrevet nærmere på moaiku.dk

Arbejdsform i praksis

I RTT arbejdes der med både krop og relationer gennem nogle centrale fokusområder.

Kropslige øvelser hjælper klienten til at identificere og regulere muskulær spænding og kollaps – tilstande, hvor kroppen enten overreagerer (hyperrespons) eller lukker ned (hyporespons).

Dosering er et grundprincip, hvor tempo og øvelser tilpasses nøje den enkeltes tilstand, så nervesystemet kan følge med uden at blive overvældet eller retraumatiseret.

Gennem emotionel afstemning trænes evnen til at genkende og justere kropslige og følelsesmæssige tilstande, både i sig selv og i samspil med andre.

I gruppeterapeutisk arbejde bruges fællesskabet som ramme for gensidig regulering og spejling af reaktionsmønstre.

Endelig er den terapeutiske relation selve fundamentet – et trygt rum, hvor klienten kan afprøve nye måder at være i kontakt og håndtere reaktioner på.

Tilsammen skaber disse elementer et stabilt forløb, hvor processen foregår i et trygt og overskueligt tempo for klienten.

Jeg anvender relationel traumeterapi som en central del af min praksis, ofte i kombination med psykoterapeutiske samtaler samt:

• Somatic Experiencing (SE)
• Haptic Gamma Embodiment (HGE)

Denne kombination skaber en helhedsorienteret ramme, hvor krop, nervesystem og relationer arbejder sammen.

Anvendelsesområder

Relationel traumeterapi kan være relevant ved:

• Angst og panik – hvor man oplever at miste kontrollen over egne reaktioner i hverdagen.
• Stress og belastningsreaktioner – når langvarig stress bliver invaliderende, og hverdagen bryder sammen.
• Depression – hvor selv daglige gøremål føles uoverkommelige, og energien forsvinder.
• Traumer – efter oplevelser, der fortsat påvirker relationer og følelsesmæssige reaktioner i voksenlivet.
• Seksuelle overgreb – oplevelser, der er dybt traumatiserende og kan sætte sig som langvarige spor i både krop og psyke.
• Operationer eller alvorlig sygdom – når indgreb opleves livstruende, eller man har gennemgået et opslidende sygdomsforløb.
• Skilsmisse eller tab – når brud i nære relationer efterlader varige følelsesmæssige sår.
• Adoption – når tidlig adskillelse fra omsorgspersoner skaber usikkerhed i identitet og relationer senere i livet.
• Handlingslammelse – vanskeligheder ved at træffe beslutninger, afslutte projekter eller føre ønskede forandringer ud i livet.

Fælles for disse oplevelser er, at de berører både krop, følelser og relationer.

Relationel traumeterapi støtter processen med at genetablere kontakten til sig selv, stabilisere nervesystemet, styrke evnen til selvregulering og skabe tryghed og balance i samspillet med andre mennesker.

RTT er særligt virksom ved relationelle traumer – altså oplevelser, hvor tryghed og tillid i nære relationer er blevet brudt.

Effekt og resultater

Relationel traumeterapi kan styrke forbindelsen mellem krop og følelser. Mange oplever, at arbejdet giver en øget fornemmelse af sammenhæng, mere stabilitet i hverdagen og en tydeligere forståelse af egne reaktioner. Terapien kan desuden lindre symptomer på angst og depression og støtte bearbejdningen af traumer.

Mange oplever:

• Ro og stabilitet i krop og sind, fordi traumatiske erfaringer bearbejdes i et trygt terapeutisk felt, hvor gamle mønstre slippes.
• Lindring af angst og depression, i takt med at traumatiske oplevelser forløses i en tryg, terapeutisk relation.
• Bedre søvn, efterhånden som traumatiske oplevelser bearbejdes i relation med terapeuten, og alarmberedskabet slippes.
• Bedre evne til at håndtere relationer, fordi man tydeligere kan skelne mellem egne og andres behov og grænser.
• Styrket selvforståelse og identitet, der udvikles, efterhånden som traumatiske erfaringer bearbejdes i den terapeutiske relation.
• Bedre koncentration og færre kognitive problemer, fordi de traumatiske erfaringer bearbejdes og psyken frigøres fra fastlåste belastninger.
• Mindre kropslig uro og spændinger, idet gamle traumer bearbejdes og de spændinger, der har sat sig i kroppen, slippes.

Når kroppen gradvist slipper de spændinger, der har holdt den i alarmberedskab, begynder en dybere ro at brede sig.

Det, der før blev brugt til at holde sammen på kroppen, frigøres som livskraft – en energi, der vækker styrke, klarhed og handlekraft.

I takt med at kroppen nulstilles og finder hvile, aktiveres sansningen.

Man mærker sig selv tydeligere og kan møde andre med mere nærvær, forankring og autenticitet.

Denne proces skaber et frit samspil mellem krop, følelser og bevidsthed – en fornemmelse af at være hel, tilstede og klar til at møde livet på nye måder.