Individuel terapi

Alle mennesker møder udfordringer i livet

De fleste kan håndteres med egne ressourcer eller støtte fra omgivelserne, men nogle oplevelser bliver så voldsomme eller langvarige, at de fortsat præger hverdagen. Angst, depression, uro, fastlåste mønstre eller konflikter kan gøre det svært at finde ro og retning. Her kan individuel terapi være en hjælp.

Udfordringer og problemstillinger

  • Angst, stress, depression og indre uro.
  • Lavt selvværd eller usikkerhed i relationer.
  • Ensomhed, modløshed og sociale kompetencer.
  • Grænsesætning.
  • Opvæksttraumer eller adoptionsrelaterede problematikker.
  • Konflikter i familie eller parforhold.
  • Skilsmisse, tab og sorg.
  • Ulykker, overgreb eller overfald.
  • Misbrug eller diagnoser.
  • Dødsfald og tab.
  • Sygdom og tab af arbejdsevne.
  • Eksistentielle kriser.

Arbejdsform i individuel terapi

Jeg arbejder helhedsorienteret med psyke, krop og nervesystem gennem kropsterapi og traumeterapi. Når svære oplevelser ikke bliver bearbejdet i tide, kan de fortsat præge en person og komme til udtryk i nye situationer. Det kan bl.a. føre til angst, uro eller fastlåste reaktionsmønstre. I terapien arbejder vi med at gøre disse reaktionsmønstre tydelige og gradvist forløse dem gennem en helhedsorienteret tilgang.

Vi ser også på de automatiske reaktionsmønstre, der opstår, når noget ubevidst udløser dem. Når reaktionsmønstrene bliver bevidste, kan de ændres, og personen får nye handlemuligheder. En central del af arbejdet er at styrke evnen til selvregulering: at opdage, hvornår følelser er ved at tage over, og genvinde balancen, før man bliver overvældet af dem. Samtidig arbejder vi med grænser – at kunne mærke egne behov, udtrykke dem og respektere andres – fordi det skaber større tryghed i relationer og giver en mere stabil kontakt til sig selv.

Effekt og resultater

Et terapiforløb handler ikke kun om at forstå problemerne på et intellektuelt plan. I arbejdet her inddrages også kroppen og nervesystemet, så de fastlåste reaktioner kan bearbejdes og forløses. Gamle reaktionsmønstre mister gradvist deres kraft, og det bliver lettere at mærke og udtrykke egne behov. Relationer kan blive mindre konfliktfyldte, fordi grænser bliver tydeligere. Der opstår større nærvær i kontakten med andre – uden at man mister sig selv – og en følelse af styrke og sammenhæng kan vokse frem. Samtidig opstår friheden til at vælge og handle anderledes, når gamle mønstre ikke længere styrer.

Kombination af individuel terapi og gruppeterapi

I nogle tilfælde kan individuel terapi kombineres med gruppeterapi. At møde andre i lignende situationer kan give oplevelsen af ikke at stå alene og skabe et godt fundament for det videre arbejde.


Min tilgang

Jeg møder klienten med respekt og åbenhed. Terapien foregår i et tempo, som klientens nervesystem kan håndtere, og som støtter en gradvis forandring af fastlåste reaktionsmønstre.

Kontakt psykoterapeut Maj Hougaard vedrørende individuel terapi på
Østerbro – København