Angst

Angst er en naturlig reaktion, der beskytter os i truende situationer. Men angst kan også udvikle sig til en langvarig alarmtilstand, som gør hverdagen vanskelig og til tider invaliderende. Symptomerne kan vise sig som uro, hjertebanken og tankemylder.

Mennesker der rammes af angst

Angst er noget, alle mennesker kan opleve i perioder. Hos nogle forsvinder den igen, mens den hos andre udvikler sig til en tilstand, der begrænser hverdagen. Angst opstår ofte, når man har været udsat for traumatiserende eller voldsomme oplevelser, som ikke blev bearbejdet i tide. Krop, nervesystem og sind reagerer, som om der stadig er fare, og det kan føre til vedvarende angstsymptomer.

Symptomer og reaktionsmønstre

Angst kan vise sig på mange måder – både fysisk og psykisk. Typiske symptomer er:

  • Uro, hjertebanken og åndenød.
  • Svedeture, svimmelhed eller rysten.
  • Søvnproblemer og koncentrationsbesvær.
  • Tankemylder og bekymringer.
  • At trække sig fra bestemte situationer eller steder.
  • Panikanfald (panikangst), hvor angsten pludselig bliver overvældende.
  • Ritualer eller tvangshandlinger (fx tjekke, vaske eller tælle), som kan blive styrende over tid.
  • Følelse af handlingslammelse i pressede situationer.


Nogle lever med en mere vedvarende form, ofte kaldet generaliseret angst. Andre oplever socialangst, hvor relationer og sociale sammenhænge føles uoverkommelige.


Konsekvenser i hverdagen

Når angsten fylder, kan den hæmme både arbejde, fritid og relationer. Mange begynder at undgå situationer, de frygter, og oplever at blive styret af bekymringer frem for egne valg. På længere sigt kan det føre til isolation, tab af livskvalitet og en følelse af at miste kontrollen over eget liv.


Terapeutisk tilgang

Angst kan behandles på forskellige måder, afhængigt af hvilken form man oplever:
Lettere angst: kan ofte behandles med kognitiv terapi, hvor klienten får redskaber til at håndtere angsten i hverdagen. Programmer som Cool Kids og Chilled er kognitive angstprogrammer, der især bruges til børn og unge.
Angst forbundet med traumer: kræver ofte en dybere bearbejdning. Her arbejdes med metoder som inddrager både krop, nervesystem og psyke:


Fælles for alle former for angstbehandling er, at klienten lærer at opdage signalerne i tide og at regulere nervesystemet – dvs. berolige kroppens alarmberedskab – så angstanfald ikke længere føles overvældende.


Effekt og resultater

  • Ro og tryghed i kroppen.
  • Bedre søvn og færre bekymringer.
  • Mindre undvigende adfærd – mere frihed i hverdagen.
  • Bedre relationer og større livskvalitet.
  • En oplevelse af at få kontrollen tilbage.


Angst behøver ikke at styre ens liv.

Kontakt psykoterapeut Maj Hougaard vedrørende behandling af angst på Østerbro – København